Spring til indhold
https://visitdronninglund.dk/wp-content/uploads/2023/07/Asaa-EKSTRA.jpg

Ud i naturen

Gå i sporet af Vendsyssels røvere og stimænd
Området omkring Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken blev fredet i 1964 og er et offentligt
tilgængeligt turområde med afmærkede ruter med spændende forløb. Det, der kendetegner området,
er den vendsysselske højderyg, Jyske Ås, som gør landskabet meget kuperet.
Gå i sporet af røvere og stimænd, der før i tiden opholdt sig her i området. Jordhulerne har været deres
tilflugtssted i ly for vind og vejr. Vandhullerne, som kan findes flere steder, er resultatet af gamle tørvegrave.
Lyngen har fundet sin vej til skrænterne efter tidligere rovdrift og pryder nu de åbne vidder. Naturen
bærer desuden på mange praktiske planter og blomster, som har været brugt til at lindre sygdomme
og snue.
På tur i området
Nyd en fortryllende vandretur langs en af de afmærkede stier i området. Ved Lunken Naturskole lige
nord for det fredede område findes til fri afbenyttelse en udestue med toiletter og en primitiv lejrplads
til overnatning i shelters eller telt. Tag et kig på kortet og få overblik over vandrestier, primitive lejrpladser og parkering.